Persondata Online

- fordi vi vil gøre arbejdet med Databeskyttelsesforordningen lettere og mere overkommelig for små og mellemstore virksomheder

Persondata Online IVS blev oprettet i april 2018 ud fra en fælles vision. Ejerne,  jurist Ann Christina Rindom Sørensen og IT-konsulent Matias Aabye, delte visionen om at hjælpe virksomheder med nem implementering af databeskyttelsesforordningen. Partnernes erfaring og viden gør det muligt at lave en helhedsorienteret løsning for virksomheder. Virksomheder vil få lettere ved at håndtere personoplysninger og samtidig overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen.

Ann Christina havde arbejdet med implementering af databeskyttelsesforordningen i længere tid. Hun har fået erfaring med processen i samarbejde med en lang række socialpædagogiske organisationer og virksomheder. Ann Christina har en omfattende juridisk viden inden for databeskyttelsesforordningen, som kan hjælpe virksomheder med at forstå ændringerne i håndtering af persondata.

Matias, der er specialiseret i IT-projektledelse, arbejder med implementering af databeskyttelsesforordningen i en stor socialpædagogisk organisation på Sydsjælland. Hans praktiske erfaring med implementering og viden inden for IT komplimenterer Ann Christinas faglige viden.

De to partnere mødte hinanden på et kursus i begyndelsen af 2018, hvor de blev  enige om at forene deres viden om jura og IT-sikkerhed i et fælles projekt. Ann Christina og Matias har sammen lavet online portalen Persondata Online, hvis formål er at lette virksomheders arbejde med databeskyttelse i små og mellemstore virksomheder, foreninger og organisationer. Persondata Online blev hurtigt en realitet.

Ann Christina Rindom Sørensen

Ann Christina har 7 års erfaring som erhvervsadvokat med speciale inden for erhvervsrådgivning til små og mellemstore virksomheder. Hun har  særligt arbejdet sammen med socialpædagogiske virksomheder og organisationer.

Matias Aabye

Matias har været IT-konsulent for både store og små virksomheder i forskellige brancher. Han er  uddannet merkonom inden for IT og projektledelse.